Hunderupvej 33
Om ejendommen
Hunderupvej 33
Ejendommen på Hunderupvej 33 i Odense, opført tilbage i 1895, rummer i dag fire charmerende boliger og et erhvervslejemål, der varierer i størrelse fra 95 til 128 kvm. Ejendommen har en historisk sjæl og ligger i hjertet af Odense C – blandt byens mest attraktive adresser, tæt på både Munke Mose og centrum. Bygningen fremstår overalt velholdt, med flotte facader, en imponerende indgangsport med originale loftsmalerier, en eksklusiv have og et smukt gårdanlæg. Derudover er der installeret en moderne elevator, som giver direkte adgang til hver enkelt bolig.
I 2020 gennemgik ejendommen en større renovering, hvor der blandt andet blev lagt et nyt skiffertag, monteret zinkinddækkede kviste samt nye zink tagrender og nedløbsrør. I baggården blev den tidligere bagtrappe erstattet af en moderne elevator, som giver personlig adgang til hver enkelt etage og lejlighed. Der blev også etableret store altaner på cirka 12 kvadratmeter i gavlen, udført i stål og glas, samt en ekstra altan på tredje sal – dog ikke på stueetagen. På tredje sal blev der desuden indrettet en helt ny lejlighed i det tidligere tørrerum og værelser. Haven blev samtidig anlagt på ny med Hasle klinker, og der blev opført et nyt skur til renovationsbeholdere og cykler med mere. I hele opgangen samt til elevatoren i alle lejligheder blev der sat flotte, nye branddøre op. I 2015 fik ejendommen helt nye træ/aluminiumsvinduer i alle rum – også i kælderen.
Beliggenheden kunne næsten ikke være bedre – midt i hjertet af Odense, hvor man ikke er langt fra byens puls og liv. Samtidig er der kun få minutters gang til de naturskønne omgivelser i Munke Mose, hvilket giver beboerne mulighed for let at veksle mellem storbyens tilbud og grønne, rekreative områder.
Detaljer om lejemål
| Adresse | Hunderupvej 33 |
| Postnummer | 5000 |
| Boligtype | Privat og erhverv |
| Antal lejemål | 5 |
| Størrelse | 95-128 kvm. |
| Status | Alt udlejet |
| Husdyr tilladt? | Nej |
| Ejendom opført | 1895 |
| Energimærke | – C – |







